Havørreden er den perfekte fisk!

Havørreden er den perfekte fisk. Når man tænker på det en havørred evner, hvordan den agerer og hvad den kan overleve, så er der vel ingen anden måde at reagere på, end at løfte fiskehatten.

En imponerende rejse fra smolt-størrelse. –  Startende oppe i Villestrup Å – derfra krydsende Kattegat, ned for at runde Sydsverige – rundt om Gotland på østsiden af Sverige og tilbage igen, før ørreden nåede 53 cm.
Det er hvad en chippet havørred har formået at gøre, før den igen kom på menneskehænder i form af en lystfiskeres i Mariager Fjord.

52 cm. lang var den på fangst-tidspunktet.

En havørred med kun ét øje fanger blinket, en med kødsår ind til benet på den ene side fanges med flue, en havørred stort set uden halefinne og rygfinne, hugger og fighter, som besat.

Listen er tæt på uendelig, når det kommer til vilde havørred-bedrifter og havørredfangster.

Kamæleonen med finner

En havørred, som har levet en periode over sandbund, med lyst sand, får en lysere ryg end ellers. Den tilpasser sig og kamuflerer sig til omgivelserne. En ryg der tilpasser sig bunden, er svær at se fra oven. Havørreden skal jo instinktivt altid passe på farer ovenfra.

Løse, blanke skæl, er også en del af kamuflagen, når set fra siden og oppefra i en skæv vinkel. Det ligner vand der glimter. Den lyse bug går godt i spænd med med overfladen, set nedefra, når havørreden svømmer højt i dagtimerne.

I åen passer det blanke look ikke så godt ind, derfor ændrer den sig og tilpasser sin farve og nuance dertil også. Men der stopper det ikke.

Skællene bliver hårdere på en gydemoden fisk. En farvet fisk. De bliver tilmed faste og mere læder-agtige.

Den nye havørred er med ét skabt. Det til kæmpe mod andre ørreder og endda laks om standpladserne i vandløbet. Den kan forcerer stryg, med små og store sten uden at miste sine skæl, sin “rustning” Den skal også overkomme grene, som har samlet sig i lavvands-områderne i vandløbene. Som nu også er blevet en forhindring/udfordring.

Oddere, skarv, garn, ruser, lystfiskere, sæler og marsvin, er alle ude på at få en bid af havørreden, nogle mere end det. Nogen af ørredens fjender, har endda fået det de kom efter, men på mirakuløs vis, slap havørreden fri, og kan leve med såreneeller manglen på en finne etc…

En ørred som bruger en længere periode af sit liv i fjorden er ikke blank. Den har tilpasset sig bund, sten, planter og omgivelserne generelt. Fjordørreden får nærmest farverne, som svarer til det den var, før den stak til havs eller fjords, en bækørred.

Kamæleonen med finner er ikke en overdrivelse, men spændende og imponerende fakta.

Der er flere grunde til, at havørreden er den perfekte fisk.

Da havørreden lever i alle vandlag langs kysterne i Danmark og i fjordene, har den også en enorm frihed. Den er hurtig til at komme væk fra områder med lavt iltindhold, hvis den da ikke fanges i et større område. Den kan desuden veksle imellem saltvand og ferskvand som den vil. Også en styrke, som gør den mobil overalt i Danmark.

Havørreden er på sin vis også altædende. Dog er det sjældent set, at den spiser af sine egne.

Havørreder med ålekvabber i maven er set og sket, tangspræl, blæksprutter og endda frøer. I Danmark…

Den form for overlevelses- og tilpasningsevne, kombineret med alle de ovenstående faktorer, gør havørreden unik.

Når havørreden jager

En mere sofistikeret og selektiv fiskeart, skal man dog nogle dage lede længe efter. Nuvel, der er dage hvor havørreden hugger på alt der rører sig, men det er ikke ofte.

Den konstante søgen efter den rette agn –  vægt, farve, længde, gang i vandet m.m. er alle kystfiskeres hovedpine. Selvom man ofte kan gå ud fra erfaringen, samt havørredens fødeemner og instinkt, så har det aldrig været en sikker sag, at vælge agn.

Jo flere steder man fisker, jo flere årstider man begiver sig ud til vandet i, jo flere agn skal i brug.

På de forskellige fiskepladser, kan havørrederne agere forskelligt, ligesom de kan have vidt forskellige fødepræferencer.

Nogle jager i stimer, nogle gør ikke. Nogle gør begge dele i løbet af et år. Nogle havørreder tager standplads i lavvandsområder i de indre dele af fjorden, andre jager i det åbne hav efter sildestimer.

Havørreden kan alt, men agerer ikke altid derefter.

Selvom vi kaster et oplagt fødeemne ud til en synlig havørred, er det for det første ikke sikkert den er sulten. For det andet – i jagt-mode og for det tredie – kan det nemt være, at  det ikke lige er den agn-størrelse-farve-bevægelse, der trigger den i det øjeblik.

Havørreden er den perfekte fisk fordi, vi ikke altid kan regne den ud, fordi der er meget viden vi aldrig kan få…

Kun en fisk med de egenskaber lever evigt. Og tak for det. Kystfiskeri og fjordfiskeri efter havørreder både vil, og efter min bedste overbevisning, kan, jeg ikke leve uden.

/Jari


Overnatning kombineret med lystfiskeri generelt eller kystfiskeri i Danmark, kan læses om her: Camp og fisk