Menneskeskabte regler gælder ikke for havørreden…

Havørreden – teorier og skrøner

Der er mange teorier og skrøner, når det kommer til fiskeri efter havørreden. Nogle teorier er spændende og logiske, andre er enten “fremstillede” for at sælge produkter eller er på mange måder, bare særdeles uigennemtænkte. De nedenstående hører til de sidstnævnte.

Hugpunkt

Man har på mange blink og kystwoblere malet en rød bagdel, som skulle fungere som et hugpunkt. Så havørreden har noget at “sigte efter”. Hugpunktet skulle efter sigende hjælpe ørreden med, at ramme der hvor krogen er placeret.

Mennesket har her en teori om, at fisken skal hjælpes for jage succesfuldt. Ingen havørred har nogensinde skulle bruge en rød prik på nogen af dennes fødeemner for, at kunne ramme rigtigt. Hvem har set en rød prik på en sild eller en tobis eksempelvis.

Den røde prik kan måske nogle gange virke som en lokkefarve, hvis blinket udover den røde bagdel, ikke har skarpe farver i forvejen. Men det er endnu en teori, som ikke nødvendigvis holder i praksis.

Små agn om vinteren

Havørrederne har igen fået tildelt noget fra menneskehjernen, som den ikke er enig i. Ifølge flere sportsfiskere og lystfiskere, så vil havørreden helst hugge på små agn om vinteren. Der er flere forsøgte forklaringer på dette såsom, at der ikke er støre fødeemner i den kolde tid og derfor vil ørrederne heller ikke jage store agn. D.v.s. ifølge teorien, så skulle en havørred se på agnen og tænke, heeey, du skulle ikke være her nu, så dig jager jeg ikke. Sludder…

Havørredens system er sat ned i kadence om vinteren, det er der flere beviser for. Men at det skulle være grund nummer 2 til, at den så ikke vil tage større fødeemner til sig, er også en ganske forkert teori. Her må man gerne bruge sin logiske sans… Hvis den skulle jage 10 gange efter en lille reje eller én gang efter en stor tobis eller sild, hvad ville den så vælge?

Utallige beviser indikerer, bekræfter og demonstrerer, at de store agn oftest tager førstepræmien. I dette tilfælde, fangede havørreder.

Skrappe farver om vinteren

Man har i mange år sagt, at ørrederne helst hugger på skrappe/skarpe farver om vinteren. Det er ikke korrekt, men… Der er nogle områder af Danmark, hvor teorien holder mere end andre. Nogle dage og perioder. De fleste steder i Danmark, vil de ligeså gerne hugge på brune eller hvide farver. Neutrale og “kedelige farver”.


Læs også denne artikel om emnet: Klik her…


Brækstangs-effekten

En af de sjoveste og mest ikoniske teorier er uden tvivl, brækstangs-effekten. Tanken om at en havørred kan “brække” sig fri af en krog ved at rulle om sin egen akse, er så langt ude i hampen, at det nok også er dét, de der har tænkt teorien har indhaleret.

For at det i det hele taget skal kunne lade sig gøre for ørreden, at kunne brække sig fri, skal der være en anden havørred, som holder den anden ende af blinket, imens den krogede havørred ruller. Linen er rotérbar, uanset hvor stramt man holder kontakten til fisken derude.

Brækstangs-effekten er derfor en umulighed i denne sammenhæng.

Østenvind og nordenvind

Er vinden i øst eller nord, så blive hjemme hos mor. Sloganet eller talemåden er ligeså kedeligt, som det er uigennemtænkt og ej dokumenteret. Der fanges havørreder i al slags vind i hele landet, uanset vindretning og årstid.

Havørred og krogning

Det at kroge en havørred er på mange områder ikke en videnskab. Men det er dét nogle lystfiskere ofte gør det til, trods alt.

  • Vinden der tager linen og i et kort øjeblik, hurtigt trækker den blinket væk fra havørreden idet den hugger ud efter det.
  • Bølgen der både løfter blinket i vandet og får det til at accelerere på en og samme tid, i det øjeblik havørreden hugger efter det.
  • Det livlige blink som flakker fra side til side, går til venstre i det havørreden hugger, og den rammer ved siden af.
  • Havørreden rammer forkert, fordi det er muligt.

Vi vil så gerne opfinde noget, som kan hjælpe os kroge flere havørreder. Men noget kan man bare ikke gardere sig imod. I dette tilfælde er der så mange naturlige og logiske årsager til, at man mister semi-krogede fisk og at de kan ramme forkert, at vi intet kan gøre.

Svært at acceptere eller ej.

Der er gjort “opfindelser”, som er til for at tjene på de uvidende, men man kan ikke opfinde en gardering for naturens lune.


Vi kan dog gøre en smule, men ikke mere… Læs om det her: Krogstørrelser, opsætning og agn


/Jari