Om forfatteren

Om stifteren af denne side om havørred og havørredfiskeri i Danmark.Om forfatteren:

Mit navn er Jari. Jeg arbejder fuldtid med lystfiskeri og skriver godt 600 artikler/tekster omhandlende lystfiskeri om året. Jeg står derudover ved vandet 340 dage om året. Ingen ferier – ingen weekender, kun fiskeri og skriveri. Det ene eller det andet hver dag, oftest begge dele – fiskeri først og så hjem og skrive.

Jeg fisker i hele landet og kører godt 55.000 til 65.000 kilometer hvert år for at gøre det.

Meningen med denne side er, at dele mine erfaringer, personlige holdninger. Derudover også, at aflive skrøner, tilføje nye tanker og teorier, samt dele de bedste fiskepladser jeg har fundet i Danmark, til fangst af havørred.

Havoerred.dk svarer til en personlig og lang bog om havørredfiskeri i saltvand, med alle de tanker, tips og fiskepladser jeg sjældent deler. 

Jeg har fanget havørreder i alle landets fjorde, hvor der må fiskes efter havørreder. I 2019 fangede jeg imellem 2500 og 3000 havørreder, fordelt på Jylland, Fyn, Sjælland og Bornholm.

Jeg fisker også efter andre fiskearter, men hovedsageligt havørreder.

Kystfiskeri og fjordfiskeri, er for mig det mest alsidige lystfiskeri vi kan dyrke herhjemme. Både når det kommer til natur, fiskemetoder og agn. Takket være havørreden…


Læs mere om hvad jeg mener med dét, i denne artikel: Havørreden…


Jeg benytter ikke dyrt grej når jeg er ude. Det er viden om fiskepladserne, fiskene og det jeg binder i enden af linen, der i sidste ende fanger havørrederne.

Vi alle fisker og fanger noget. Lystfiskeri har efterhånden eksisteret så længe og vi har prøvet så meget, at vi på de fleste fronter, når det kommer til hvordan vi fanger fiskene, ikke længere kan opfinde den dybe tallerken. Og dog…

Havoerred.dk er lavet til dem, der kan lide at få gode fiskepladser serveret på et sølvfad, samt dem der har en logisk, filosofisk og afslappet tilgang til det at fiske efter havørreder.

Åbenhed og det at være villig til at lære, er nøglen til at få noget ud af de tips og tanker der her deles.

Kystfiskeri efter de havgående bækørreder, er sukker for sjælen…

/Jari – Lystfiskeri Danmark