Overnat i hytte nær havørredpladserne ved Haderslev Fjord

Haderslev Fjord er en af de bedste fjorde i Sønderjylland til fangst af havørred. Denne 15 km. lange, men smalle fjord, løber ud i Lillebælt. Selv udmundingen er forholdsvis smal. Det betyder bl.a. at udskiftningen af vand i den inderste del af fjorden, ikke er en hyppig begivenhed.

Om sommeren resulterer den manglende udskiftning af fjordvandet i den inderste del, derfor ofte i iltsvind. Efteråret, vinteren og foråret igennem, kan der fanges havørreder i hele fjorden, men grundet de førnævnte forhold og resultater deraf, er det de fleste år, kun den yderste del af fjorden havørrederne kan fanges om sommeren.

Læs mere om Haderslev Fjord og fiskeri efter havørred deri, i dette link: Siden om fjorden…

Overnatning ved Haderslev Fjord

Gammelbro Camping er perfekt placeret i forhold til fjordens sydlige fiskepladser. Campingpladsen, som ligger i Årøsund, har mange hytter i forskellige størrelser og det tager kun 5 minutter før man står ved fjorden, uanset hyttevalg.

I 2019 blev Gammelbro Camping kåret, som Danmarks bedste campingplads.

Pladsen ligger desuden helt ud til lillebælt, hvor man også kan fange de havgående ørreder. Endda lige ude foran pladsen. Det tager et halvt minut at gå til vandet fra hytterne tættest på vandet.

Gammelbro Camping har åbent året rundt, hvilket er perfekt for lystfiskere, da ydersæsonen klart er at foretrække, som tidligere nævnt, når Haderslev Fjord skal besøges.

Se deres hjemmeside her, samt hyttepriser: Gammelbro

Lystfiskeri i fjorden

Uanset om man fisker efter den blanke havørred eller fjordørreden med den gyldenbrune bug, er det nødvendigt at bruge waders. Det gælder i størstedelen af fjorden.

Haderslev Fjord har flere steder fredningsbælter, som man med fordel kan sætte sig ind i. Både for at overholde loven og undgå en stor bøde, men også for at give de havørreder, som er på vej op i åerne for at gyde, en fair chance. Læs mere om fredningerne på fiskeristyrelsens hjemmeside: Klik her…

Når det kommer til valg af agn, er der nogle gode bud på både fluer og blink inde på siden www.haderslevfjord.dk.

Her på denne side kan du læse om gennemløbsblink og kystwoblere designede og producerede i Danmark, som alle også egner sig til fiskeri efter havørreder i Haderslev Fjord: Klik her..

Jeg bruger ofte hytterne på Gammelbro Camping, når jeg besøger denne fjord. D.v.s. flere gange om året.

/Jari